Artikel af Thomas Krag sendt til Politiken 7.4.2017 som svar på indlæg 6.4.2017

En gruppe af eksperter i neurorehabilitering (genopretning af hjerneskader) argumenterer den 6. april for at indføre lovkrav til brug af cykelhjelm i Danmark.

De henviser til en stor mængde af undersøgelser, der konkluderer, at cykelhjelmen effektivt forebygger hovedskader, og at hjelmen derfor bør påbydes. Undersøgelserne er en tilnærmelse til de dobbelte blindforsøg, der typisk kræves for at et lægemiddel kan tages i brug, nemlig at man sammenligner nogle, der får lægemidlet, med nogle, der ikke gør.

Der er imidlertid ikke for cykelhjelme foretaget et eneste ægte dobbelt blindforsøg, hvor man (uden deltagernes viden) deler brugere af cykelhjelm op i to grupper: Én, der får cykelhjelme, der er så gode, som det er muligt at lave dem, og en anden, der får cykelhjelme, der ligner de andre hjelme, men som ikke giver nogen beskyttelse.

I stedet har man anvendt data fra dem, der kommer på skadestuen efter en cykelulykke, idet man sammenligner skader for dem, der havde cykelhjelm på i ulykkesøjeblikket, med dem, der ikke havde. Med disse data i hånden kan man med nogle komplicerede beregninger give et bud på, hvor stor hjelmens virkning er.

Bag beregningerne ligger en forudsætning om, at hjelmbrugere og ikke-hjelmbrugere opfører sig ens i trafikken. Denne forudsætning holder ikke i virkeligheden, idet der er faktorer i spil, der trækker i flere forskellige retninger, og som på ukendt vis påvirker resultatet. Så selv om alle de mange undersøgelser, der er lavet, sætter tal på cykelhjelmens beskyttende effekt, så er de alle udtryk for kvalificeret gætværk.

Havde det været for 25 år siden, havde vi ikke haft andet end denne type før-undersøgelser, og kunne derfor med god grund formode, at det ville have en god effekt, hvis man påbød alle at cykle med hjelm på.

I dag er vi imidlertid blevet klogere, idet man en række steder - herunder Australien, New Zealand og (for børn) i Sverige har indført lovkrav om brug af cykelhjelm. Dette giver en unik mulighed for at studere, hvad der rent faktisk sker, når man indfører en sådan lov.

Lovene har alle steder medført en markant stigning i antallet af hjelm-brugere, og der er sket et fald i antallet af hovedskader med cyklister. Men alle steder er antallet af cyklende også gået markant tilbage efter hjelmlovenes indførelse. Så når man har udråbt lovene til en succes, er det udtryk for utidig mangel på omhu, idet man ikke har taget højde for, at nedgangen i antallet af hovedskader med cyklister naturligt hænger sammen med, at der er væsentligt færre, der cykler.

Der er påvist en klar sammenhæng mellem cykling og folkesundhed. Jo flere, der tager cyklen, jo sundere bliver vi. Derfor bør enhver nedgang i cykeltrafikken give anledning til bekymring og eftertanke. Mindre cykling vil naturligvis alt andet lige give færre hovedskader med cyklister, men vil betyde, at vi får flere af en række andre livsstilsbetingede lidelser.

Skal man isoleret sige noget om cykelhjelmens effekt i forbindelse med lovkrav, må man se på andelen af hovedskader blandt de cyklende, der kommer til skade. Det er der - i øvrigt forbavsende få - der har gjort de steder, hvor der er indført sådanne love. Konklusionen er i alle tilfælde, at hjelmens evne til at forebygge hovedskader i praksis viser sig at være langt mindre, end hvad de mange før-undersøgelser har konkluderet. Faktisk kan det være svært at se nogen effekt overhovedet, når man sammenligner med kontrolgrupper, som det er praksis, når man skal vurdere effekten af trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

En avanceret revurdering af de mange før-undersøgelser af hjelmenes effekt viser, at effekten af metodiske årsager har været overdrevet og i øvrigt med tiden synes at falde - måske fordi de hjelme, der i dag typisk bruges, giver en dårligere beskyttelse end dem, der var fremherskende for 20-25 år siden. Der er en effekt, men den er moderat, og cykelhjelme vil i bedste fald forebygge én af to hovedskader og snarere kun én af tre. Det er mindre, end vi typisk har fået at vide, men fortsat mere, end hvad de faktiske erfaringer fra lande med hjelm-love viser. Så der er tydeligvis noget, som vi - trods de mange undersøgelser - endnu ikke ved.

Meget taler dog for, at de alvorlige hovedskader bedst forebygges ved at forebygge cykelulykkerne. Det være sig ved at påvirke de fysiske forhold, nedsætte hastigheder, forbedre oversigtsforhold og på anden måde påvirke trafikanternes - herunder naturligvis cyklisternes - adfærd. Vi er nået et pænt stykke, men vi kan nå meget længere.

Aktuelt er der brug for en sundere balance i anvisningerne til øget trafiksikkerhed. Læg mere vægt på, hvordan den enkelte skal færdes for at undgå ulykker, og nedton cykelhjelme som middel til skadesforebyggelse. Nu da vi ved, at effekten ikke er nær så stor, som vi ellers er blevet stillet i udsigt.

Referencer:
D. L. Robinson: Do enforced bicycle helmet laws improve public health? BMJ (British Medical Journal), vol 332, 25 March 2006 se artikel.
Erik Sandblom: Effekter av ökat bruk av cykelhjälm bland barn. Reflexen 1, Februar 2015 se artikel (side 5-8).
Rune Elvik: Corrigendum to: Publication bias and time-trend bias in meta-analysis of bicycle helmet efficacy: A re-analysis of Attewell, Glase and McFadden, 2001 [Accid. Anal. Prev. 43 (2011) 1245–1251]. Accident Analysis and Prevention 60 (2013) 245–253 se artikel.