Nytænkning på trafikområdet | ||
Behov for handling. Der er blevet lavet mange planer og analyser, og holdt masser af konferencer. Og der er blevet udarbejdet lange lister med løsningsforslag. Men det halter med at få gennemført og afprøvet de forslag og idéer, som består i alternativer til brug af bil. Der er ellers nok at tage fat på.Mobilitetsstyring - mobility management - betegner en bred vifte af initiativer, der skal påvirke transportmiddelvalget. Det være sig bedre information om kollektiv trafik, cykelordninger, delebiler, "gåbusser" (lokalt organiserede hente/bringeordninger for børn), samkørsel, forbedring af forholdene for cyklister, pendlerplaner, multifunktionelle togstationer, markedsføring og meget mere. Borgerinddragelse er et andet nøgleord. Fremtidens løsninger forudsætter, at hele spektret bestående af politikere, embedsmænd og borgere forstår trafikkens konflikter og perspektiverne i at satse på andet end biler. Kun herved kan der skabes opbakning bag initiativer, der skaber en sund balance mellem biler og andre transportmidler, både med hensyn til adgang og fremkommelighed. |
||
Hellmuth Stuven og Thomas Krag repræsenterer en omfattende viden og en masse erfaring indenfor de nævnte områder, og kan tilbyde foredrag, analyser og udvikling af såvel små som store projekter, herunder finansiering og den politiske proces. De var rådgivere på projektet Familiens transportvaner - kan vi lade bilen stå? i september 2001 - se nærmere her. De har hver deres firma, men arbejder sammen i et netværkssamarbejde, og fordeler opgaverne indenfor deres respektive kompetencer. Nye tider, nye måder. Det er der også behov for på trafikområdet. | ||
Thomas Krag er civilingeniør fra 1979 med en alsidig karriere, der omfatter ansættelse både i DSB og i Dansk Cyklist Forbund, hvor han virkede som direktør indtil februar 2000. Han er bredt funderet indenfor transportområdet, herunder erfaren i brugeranalyser og kampagner. Han var som repræsentant for Dansk Cyklist Forbund tæt knyttet til arbejdet med oprettelsen af cykelcentrene ved Østerport og Hovedbanegården. Har eget rådgivningsfirma. Nærmere oplysninger og CV kan findes på www.thomaskrag.com. E-mail: tk@thomaskrag.com |
||
Hellmuth Christian Stuven er cand. techn. soc. (miljøplanlægger) fra RUC, 1997, med speciale i transport og miljøvenlig mobilitet. Han har arbejdet som grøn guide og været tilknyttet Rambøll Nyvig, hvor han arbejdede med udredning af interessen og de økonomiske muligheder for etablering af et mobilitetskontor for virksomheder i Hovedstadsområdet. Står for det nystartede konsulentfirma Stuvendot - rén mobilitet! CV sendes på foranledning. E-mail: hc@stuven.dk, tlf. 46 37 39 56. |